• Business-overblik: Danmark skovler penge hjem på nyt system – Det er »ret enestående«

    المصدر: BDK Finans / 06 يونيو 2024 00:30:27   America/Chicago

    Godmorgen og velkommen til torsdagens Business-overblik. I dag er en stor dag. Når Den Europæiske Centralbank senere i dag mødes, er det rimeligt sikkert, at der kommer rentenedsættelse. Det følger vi naturligvis i løbet af dagen. Men først skal vi vanen tro have et kurateret overblik over dagens vigtigste historier fra erhvervslivet. I dag skal vi blandt andet runde: Nvidia overhaler Apple Diamantpriserne daler: Pandora i storsatsning Boligmarkedet ser største udbud i næsten fem år Men først skal blikket vendes mod et EU-skattesystem, som Danmark høster stort på. God læselyst – og følg med dagen igennem på Berlingske Business! Dagens hovedhistorie Danmark skovler penge hjem på nyt system EU-skattesystemet, der afregner moms på nethandel mellem landene, har vist sig at være en succeshistorie for Skat. Skattesystemet hedder Moms One Stop Shop (MOSS), og Finans beskriver, at på bare to år har systemet givet 6 milliarder til den danske statskasse. Da det blev implementeret i 2021, lød forventningen, at systemet ville høste 300 millioner årligt – altså har systemet set et provenu ti gange større end forventet. Spørger man chefkonsulent Henning Boye Hansen fra revisionskoncernen BDO, er det »da ret enestående«: »MOSS-systemet er et godt eksempel på, at virksomhederne gerne anstrenger sig for at følge reglerne, når disse giver mening, og det gøres nemt at bruge dem. I Danmark triller pengene groft sagt ind i statskassen, uden at Skattestyrelsen skal løfte en finger,« lyder det fra Henning Boye Hansen til Finans. Hele historien kan du læse hos Finans her. Det skriver andre medier om 1. Nvidia overhaler Apple Chipgiganten Nvidia fortsætter med at stige til nye højder som aktiedarling, skriver CNN. Onsdag steg Nvidias markedsværdi til 3.019 milliarder dollar og rykkede derfor forbi Apples 2.990 millarder dollar. Dermed er Nvidia lige nu det næststørste børsnoterede selskab i USA – kun overgået af Microsoft. 2. Diamantpriserne daler: Pandora i storsatsning Nu vil smykkegiganten Pandora kun bruge laboratorieskabte diamanter. I dag lanceres det i Pandoras nye butik på Strøget, hvor det er slut med diamanter fra miner. Børsen skriver, at det er et tiltag for at gøre prisen på diamanter »tilgængelig for de fleste«. 3. Boligmarkedet ser største udbud i næsten fem år Tallet af boliger vokser hurtigere, end antallet af købere, skriver Ritzau ud fra nye tal fra Boligsiden. Ved udgangen af maj var der 50.727 boliger til salg, og det er ikke set siden 2019. Det er ifølge cheføkonom Jeppe Juul Borre ikke spor overraskende – men nærmere et udtryk for, at markedet har fundet et mere normalt leje efter corona og inflationskrise. Det skriver vi om 1. Magtfuld mediefonds forklaring er slet ikke tilfredsstillende. Nu skal de stå skoleret om millionløn og dramatisk fyring Medieboss svarer langtfra tilfredsstillende på Erhvervsstyrelsens spørgsmål om det urene forløb i Danmarks største private mediehus. Nu kræves der nye svar. Læs historien her. 2. Hun jublede, da danskerne stemte nej til euroen. Nu frygter hun, at svenskerne ombestemmer sig Drude Dahlerup blev kendt som nej-dronning, da danskerne valgte at beholde kronen for 24 år siden. Men hun har også boet i Sverige, hvor debatten om deltagelse i euroen har fået nyt liv. Og det bekymrer hende. Den historie kan du læse her. Det skal du også læse Boligejernes sommerfest? Rentemøde i ECB venter forude Når Den Europæiske Centralbank mødes torsdag, er det med rentenedsættelse på menuen. Men bag lukkede døre venter et hårdt opgør. Det kan sætte tonen for hele rentesommeren og dermed for danskernes boliglån. Læs den historie lige her. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser onsdag: Dow Jones: + 0,25 procent S&P 500: + 1,18 procent Nasdaq: + 1,96 procent Asien – indeks onsdag klokken 06.45: Japan Nikkei: + 0,56 procent Hongkong Hang Seng: + 0,59 procent Kina CSI Shanghai: + 0,37 procent Tak, fordi du læste med! https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-danmark-skovler-penge-hjem-paa-nyt-system-det-er-ret
شارك على،